Jeg tilbyder

YOGARUMMET KBH - består af Pia Yumusak

I min yogaundervisning forsøger jeg at videregive hvad jeg oplever i min egen praksis; yogaen som et indre rum, hvor krop, åndedræt og sind samles. Et rum hvor det bliver muligt at komme tæt på sig selv og på stilheden bag alle de ord, tanker, billeder og følelser, der ellers bevæger sig i sindet i det daglige.

Med min undervisning ønsker jeg at støtte dig til at styrke forbindelsen til dig selv; så mange af os lever travle liv, og kan fra tid til anden have en oplevelse af at miste vores evne til at mærke, hvad der er vigtigt for os, og hvad der er godt for os. Med yogaen som ramme, vil jeg forsøge at give dig et pusterum, hvor du får muligheden for at genetablere forbindelsen til dig selv.

Jeg vil altid opfordre dig til at udføre din yoga med nærvær, så du forbliver til stede i din krop, og dermed også i nuet. For mig er det vigtigt, at du gennem dette nærvær også bliver i stand til at lytte til din krop, så intet forceres på din vej med yoga.

I undermenuerne Det Blide Rum, Det Styrkende Rum og Dit Rum, kan du læse beskrivelser af de forskellige yogaformer jeg underviser i.