Restorativ Yoga

RESTORATIV YOGA

I Restorativ Yoga er tempoet sat helt ned, og krop og sind får mulighed for at slippe aktivitet, så der i stedet bliver plads til bare at være.

Denne yogaform er kendetegnet ved, at man i alle yogastillinger er støttet af hjælpemidler og dermed kan være i dem i længere tid - i alt fra 5 til 30 minutter ad gangen. Fysiske spændinger blødes op, og kroppens ro forplanter sig til sindet, hvor tankerne bliver færre og bevæger sig langsommere. Undervejs arbejder vi med åndedrættet og med at være med det der opstår i krop og sind.

Ved at støtte kroppen bedst muligt i yogastillingerne opnås en dyb effekt på nervesystemet, idet det sympatiske nervesystem bliver mindre aktivt, mens det parasympatiske nervesystem stimuleres. 

Når det parasympatiske nervesystem aktiveres, er det blandt andet muligt at opnå:

  • nedsat produktion af stresshormon
  • bedring af søvnproblemer
  • blodtrykket sænkes
  • indre uro og angst kan dæmpes
  • dyb afspænding af hele kroppen
  • en positiv effekt på fordøjelse og stofskifte

Er du stresset, har du for travlt i det daglige, eller ønsker du bare at give dig selv lidt ekstra omsorg og forkælelse, så er en 3 timers restorativ yoga-workshop en blid og skøn vej til egenomsorg og til at opleve mindre stress.


Restorativ Yoga er for alle og du behøver ikke at have kendskab til yoga for at deltage i en restorativ workshop.